Gud eller ej!?

sååh er jeg hjemme fra Mørkholt. en lidt underlig uge, de fede tider med vennerne var i top, maden var go' og alt virkede perfekt - meen så er det bare lige det med Gud, det gik ikke skide godt, jeg var med i kirke i Gårslev om onsdagen, og nøøj hvor følte jeg mig fremmed i kirken, jeg har ikke været i kirke siden GU tror jeg. og aldrig har jeg følt mig så fremmed overfor et sted som der. jeg ved ikke helt hvorfor, jeg kunne heller ikke rigtig konsentrerer mig om møderne- kort sagt, jeg følte større glæde over at være sammen med vennerne end Gud. jeg føler mig ikke længere hjemme der.

jeg kom til at side og snakke med en om hvorfor man kan finde på at gå på druk når man ved man gør det værre for sig selv, hun sagde at måske var det for at værre in, sej eller måske glemme sine bekymringer. måske var det bare det man skulle gøre.
men neej det gir mig bare dårlig samvittighed. prøv at tænk engang, hvor træls er det ikke at blive valgt fra(til en fest f.eks.) fordi enten er der ikke plads og personen priotere andre højre, eller gider personen ikke lige have en med. hvor trist må Gud så ikke være. prøv at tænk på hvor mange der vælger ham fra hverdag(hans egne børn vel at mærke) enten gider de ham ikke, eller også priotere de andre/andet højre.
hvor øv må det ikke være at være far til hele jordens befolkning!?